Om os Deponigas Aktuelle Projekter Referencer Artikler Dansk English

Nyheder
Deponigas
 
Nuværende bestyrelse:
Formand:
Næstformand:
Medlem:
Medlem:
Medlem:
Ole Elmose, energikonsulent
Nils Vilsbøl, konsulent
Poul Linnemann, økonomisk konsulent
Mikkel Kastensand, automatiktekniker
Thorvald Pedersen, direktør

Fakta om deponigas

Deponigas, også kaldet lossepladsgas, er i princippet et stort biogasanlæg. Når affaldet er deponeret, begynder ned-brydningsprocessen af det organiske materiale og omdannes til biogas. Denne proces kan fortsætte i mange år.

Deponigas indeholder typisk 50 % metan, 45 % kuldioxid og 5 % kvælstof. Energiproduktion i form af gas fra 1 ton hus-holdningsaffald er ca. 500 kWt. Men omsætningshastigheden og metanindholdet kan variere meget i forhold til lokale forhold dvs. meget gas i kortere tid eller mere gas i længere tid.

Man regner med at halveringstiden for gasdannelsen på en dansk losseplads er ca. 15 år.

 

Kort beskrivelse af vores koncept for gasindvindingsanlæg og anlæg til energimæssig udnyttelse af gassen.

 

Baggrund:

Firmaet deponigas ApS blev etableret i 1999 i en erkendelse af, at de hidtidige lossepladsgasanlæg i Danmark benyttede teknologier, der var alt for automatiserede og gjorde brug af dyre materialer på en måde, som var helt unødvendige til formålet. Følgelig blev anlæggene også alt for dyre i anlæg og drift.

Vores koncepter er derfor bevidst og tilstræbt lavteknologiske og som følge heraf billige og robuste.

 

Gasindvindingsanlæg:

 

Boringer:

I begyndelsen anvendte vi ’boringer’ med rambukteknik med borehoved Ø 150. Senere er vi gået over til snegleboring Ø 150 i en dybde af typisk 8-10 meter. Snegleboring har den fordel at vi ser affaldet vi borer i og affaldet pakker ikke så let om sugerøret.

Vores filosofi er: mange boringer = stor overfladedækning.

Sugerørene består af Ø 40 perforeret PEL-slange med lufttæt forsegling den øverste meter. Gastransmissionen foregår også i PEL-slanger, typisk Ø 25 – 40 afhængigt af gasmængde og transportafstand.

Boringer anvendes fortrinsvis på deponier, der er slutafdækkede.

 

Faskiner:

De anvendes, hvor der fortsat deponeres. I de tilfælde graves en rende til en drænslange Ø 80-110, der dækkes til igen inden der fortsat fyldes affald ovenpå. Gasledningen, Ø 32 – 40 PEL-slange stikkes nogle meter ind i drænslangen og beskyttes også mod trafik med en tildækning.

 

Gassen føres fra hver boring/faskine til en manifold med manuel regulering med kuglehaner på hver streng for sig. Her er også udtag til gasanalyser med håndholdt gasanalyseapparat.

Derefter følger frekvensomformerstyret gassuger (til regulering af gasindvindingen) og gasmængdemåler.

Dermed kan vi alt i alt bestemme den energimængde, der er til rådighed til dimensionering af de motor-generatoranlæg vi bruger. I Danmark er det ofte udelukkende elproduktion, der er relevant.

Prøvepumpningstiden er normalt 2-3 måneder for at finde balancen mellem gasproduktion i deponiet og gasindvindingen. Ved forsat deponering er dette mindre vigtigt, hvis der deponeres gasgivende affald.

 

Gasomsætningsanlæg:

 

Vores andet karakteristiske kendetegn er, at vi bruger dual-fuel princippet (diesel/deponigas) på vores motor-generatoranlæg. Dieselen bruges til at tænde gassen og køle dyserne. Dermed undgår vi problemer med motordriften som følge af store udsving i gaskvaliteten (med varierende atmosfæretryk) og det tillader os at anvende gas med mindre metanindhold end gnisttændingsmotorer kan køre på.

Vi regulerer dieseltilsætningen til et minimum, således at hele elproduktionen sker på basis af deponigassen. Vi er derfor afregningsmæssigt defineret som 100 % vedvarende energi.

Ved at bruge traditionelle dieselmotorer bliver anlægsinvesteringen også overkommelig, idet de er meget billigere i anskaffelse end gasmotorer med gnisttænding.

Elproduktionen afsættes gennem kabel til det offentlige elnet og vi modtager betaling for elproduktionen.

Motorerne er typisk anbragt i 20’ stålcontainer sammen med anlægsstyringen med nødvendige regulerings- og alarmsystemer. I containeren er også placeret gassuger, gasmængdemåler mv.

 

Alle de nyeste anlæg fjernovervåges og fjernstyres fra vores kontorer via internettet.

 
 
Med dette skærmbillede kan vi følge og styre det enkelte anlæg.                             
Med dette skærmbillede har vi et samlet overblik over alle anlæg.

 

 

      
E-mail til Ole Elmose