Om os Deponigas Aktuelle Projekter Referencer Artikler Dansk English

Nyheder

Referencer

Deponigas Aps, har en del demonstrationsanlæg i Danmark og har haft projekter i udlandet.
Klik på nedenstående links for at få yderligere informationer. 

 


Referencer i Danmark
Til toppen

Siden 1999 har selskabet etableret anlæg på deponierne i Fårup, Sdr. Hostrup, Ubberup, Bobøl, Hedeland, Skodsbøl, Feltengård, Skibstrup, Gerringe, Glatved, Ydernæs, Fladså, Faxe og Hvalsø samt medvirket ved udvidelse af indvindingsanlægget på Vindblæs losseplads og overtaget et eksisterende anlæg på Dybdal deponi ved Vojens.
Motor-generatoranlæggene på Hedeland, i Ubberup, i Skodsbøl, på Ydernæs, i Dybdal og fra efteråret 2015 også i Fladså ejes og drives af selskabet.
Disse anlæg, samt anlæggene i Faxe og Hvalsø, fjernovervåges alle fra vores kontorer.
 
 
Fårup losseplads ved Bjerringbro:
Til toppen
 
Lossepladsen afsluttet 1985 med ca. 130.000 tons affald.
Vi har lavet 38 boringer med rambukprincippet og tilsluttet 3 perkolatbrønde.
Gassen omsættes i 15 kWel  motorgeneratoranlæg med dual-fuel drift.
 
Driften af dette anlæg er stoppet efteråret 2009 på grund af vigende gasproduktion i pladsen.
Noget af inventaret er blevet genbrugt i vores nye prøvepumpningstrailer.
 

Manifold, gasmåler og gassuger


Den første gasmotor i Fårup


3. generations boregrej




Sdr. Hostrup losseplads ved Aabenraa:
 
Lossepladsen er fortsat i drift. Der indvindes gas fra ca. 700.000 tons affald.
Gasindvindingen blev indledt marts 2001 ved brug af 16 traditionelle boringer udført af fa. Krüger.
Efterfølgende har vi á to omgange lavet yderligere 20 boringer med rambukprincippet og tilsluttet 1 perkolatbrønd.
Gassen omsættes i et 110 kWel motorgeneratoranlæg med dual-fuel drift. Anlægget blev solgt til pladsens ejer juli 2004.


Teknikcontainer med motor og styring


Markmanifold fra prøvepumpning som
vi har afdækket. Til højre ses gasafgang til teknik containeren



Ubberup losseplads ved Kalundborg:
 
Lossepladsen er afsluttet med ca. 385.000 tons affald og forsynet med 28 brønde til passiv udluftning.
Gasindvindingen blev indledt maj 2001. Der er ikke lavet nogen boringer på pladsen, idet eksisterende udluftningsrør blev anboret og topafdækket. Året efter blev der suppleret med gasindvinding fra 18 perkolatbrønde.
Gassen omsættes i et 110 kWel  motorgenerator anlæg med dual-fuel drift.
Anlægget blev solgt til NISSEN energi teknik a/s juli 2004 og tilbagekøbt af os i 2013, hvor vi samtidig erstattede det oprindelige anlæg med et 80 kWel anlæg.
 

Start på anlægsarbejde


Aflæsning af teknikcontainer


Manifold under opbygning


 




Hedeland losseplads ved Roskilde:
Til toppen
 
Lossepladsen er afsluttet i 1979 med ca. 1.000.000 tons affald.
I 1988 blev etableret et gasindvindingsanlæg med 34 og 6 boringer på 2 stk. manifold.
Gassen blev sendt til Hedehusene og omsat i kedel til fjernvarmeforsyning. Gasselskabet gik konkurs et par år efter.

I 2002 lavede vi aftale med I/S Hedeland, der ejer området, om leje af gasindvindingsanlægget og teknikhuset.
Gassen omsættes i et 110 kWel motorgenratoranlæg med dual-fuel drift.
Anlægget fjernovervåges fra vores kontor.


Gasmotor


Styreskab


Den store manifold

 
Sommeren 2007 etablerede vi et nyt gasindvindingsanlæg på et nabo-deponi til "gasbjerget", som vi hidtil har indvundet gas fra. Det nye anlæg består af 3 faskiner og 22 boringer. Resultatet af det nye anlæg, som er koblet sammen med det eksisterende  gennem en tidligere gastransmissionsledning fra ´motorhuset´ til Hedehusene, er en betydelig større gasmængde, som tillader at motoren nu kan køre (næsten) kontinuert fuldlastet.
Det fremgår tydeligt af driftsdata for anlægget at det nye gasindvindingsanlæg blev tilsluttet juli 2008
 
 
Sammenkobling af gasindvindingen fra nyt og gammelt deponi på Hedeland.



Bobøl losseplads ved Holsted:
 
Lossepladsen er fortsat i drift og ejet af Sydjysk Miljøfællesskab I/S.
I 2001 leverede vi et anlæg med gasindvinding fra ca. 10 boringer efter rambukprincippet og tilslutning af 6 passive udluftningsfaskiner på den dengang afsluttede del af lossepladsen med ca. 635.000 tons affald.
Gassen blev omsat i et 30 kWel MiniFrichs anlæg med gnisttændingsmotor og varmen bliver brugt til opvarmning af administrationsbygningen.
Siden er gasmotoranlægget udskiftet med et 60 kWel MiniFrichs anlæg med gnisttænding.
Senest har vi i 2016 overtaget gasanlægget og i 2017 sat et 40 kWel motorgeneratoranlæg i drift, som det første driftsår producerede ca 200.000 kWt
 

Kondensfælde, gassuger og gasmåler


Installation til bygningsopbevaring



Skodsbøl deponi ved Gråsten:

 
                                    
2002 blev der indgået aftale mellem ejeren af deponiet, I/S Alssund Affald, og os om gennemførelse af et prøvepumpningsprogram.
De købte gasindvindingsanlægget og det opførte teknikhus og vi forpligtede os til at eje og drive et gasmotorgeneratoranlæg, hvis prøvepumningen viste, at der var bais for motordrift.
Der blev etableret 18 boringer efter rambukprincippet, anlagt 1 faskine og tilsluttet 1 perkolatbrønd i et område med ca. 540.000 tons affald.
Siden er der tilsluttet 2 vandrette faskiner og 3 lodrette, der blev opbygget under deponering.
Et 50 kWel motorgenerationsanlæg med dual-fuel drift blev sat i drift december 2002.
Motoren er blevet hovedrepareret i juli og august 2007 efter ca. 32.000 driftstimer
Anlægget fjernovervåges fra vores kontor.
Deponiet ejes og drives nu af Sønderborg Forsyning med hvem vi deler årets driftsresultat ligeligt. 


Placering af sugerør.
Rambuk monteret på traktor i baggrunden


Motor installationen i Skodsbøl

Styretavle
Teknikhus.
Gavl, køling og lyddæmpere



Feltengård losseplads ved Hadsten:
Til toppen
 
Lossepladsen er fortsat i drift og ejet af Reno syv I/S.
I 2003 leverede vi et anlæg med genbrug af motorgeneratoranlægget og teknikhuset fra Bobøl. Gassen  bliver indvundet fra 6 traditionelle boringer, der tidligere var udført af Hedeselskabet, der også havde gennemført prøvepumpning. Vi tilsluttede desuden to perkolatbrønde og etablerede varmeforsyning til den del af administrationen, der havde rørført varme fra oliekedel.
Gassen indvindes fra ca. 500.000 tons affald.
Siden er gasmotoranlægget udskiftet med en 60 kWel MiniFrichs med gnisttænding.
For et par år siden er Frichs-anlægget blevet erstattet at et 15 kWel Totemanlæg baseret på Fiat-motor.
 

Placering af kondensafløb


Anboring af eksisterende sugerør

 



Vindblæs losseplads ved Løgstør:
Til toppen
 
Et lossepladsanlæg blev i 1998 etableret af Hedeselskabet for Vindblæs Kraftvarme til forsyning af gasmotor i forbindelse med et såkaldt barmarksanlæg i Vindblæs. Gasmotoren kører på blandsgas: Naturgas/lossepladsgas.
I 2003 etablerede vi gasindvinding fra en ny celle på lossepladsen med ca. 30.000 tons affald. Vi lavede 8 boringer med rambuk og anlagde 3 faskiner i et område med fortsat deponering.
Gassen bliver via en nyopført manifold i marken sendt ind i det eksisterende system gennem en eksisterende, ubrugt gastransmissionsledning.
 

Manifold lukket


Manifold åben


Skibstrup Affaldscenter 
Til toppen
 

Anlægsarbejde på Skibstrup Affaldscenter



På Skibstrup Affaldscenter startede anlægsarbejdet omkring 1. maj 2007 og prøvepumpningen blev sat i gang i begyndelsen af juni. Vi indvandt ca. 140 kW energi, som på årsbasis vil svare til en energimængde på ca. 120.000 liter fyringsolie.
Gasindvindingen foregår fra 22 boringer, 3 faskiner og 2 perkolatbrønde.
Projektet er afrapporteret og kommunen har besluttet at overdrage gasindvindingsretten til os. Derfor har vi ordret et 35 kWel brugt, renoveret motorgeneratoranlæg. Modifikationen af den medfølgende styring til drift på lossepladsgas er noget forsinket, så opstarten er først sket d. 15. juni 2009.
Anlægget er pr. 1. december 2009 overtaget af Helsingør Forsyning.
Ovennævnte gasmotoranlæg er efter nedbrud i 2015 besluttet erstattet af 15 kWel Totemanlæg, som forventes i drift efteråret 2015.
 
 
 
Gerringe Losseplads
 
 
Én af de 2 lodrette faskiner på Gerringe losseplads klar til at få øverste brøndring fjernet og det hele afdækket gastæt. Nederst rør til vejunderføring af gasledning.
 
 
Gasrampen med bl.a. gassuger og gasmåler placeret i containeren på Gerringe losseplads. Til højre ses gasrør til motoren.
 
Anlægsarbejdet på Gerringe losseplads blev indledt 1. oktober 2007. Gasindvindingsanlægget består af 39 faskiner á 6 meters længde på den slutafdækkede del af lossepladsen. I det øvrige område er nedgravet 7 faskiner på strategiske steder og 2 lodrette faskiner, der er bygget op under deponeringen, er også blevet afdækket og tilsluttet manifold.
I begyndelsen af januar, da gasmotoren - 30 kWel MiniFrichs anlæg - skulle startes, havde vi fået problemer med regnvand i langt de fleste af faskinerne, så vi ikke havde gas nok til motordrift. Istedet er gassen omsat i et nyetableret biofilter i en lejet container. Motordriften er indledt d. 11. juni 2008.
 
På grund af problemer med meget varierende gaskvalitet blev motoren ombygget til dual-fuel drift i 2009 og taget i drift igen medio 2010.
Efter fortsatte problemer med gasindvindingen som følge af høj vandstand i deponiet blev gasmotoranlægget afhændet til AffaldPlus og sat i drift på Fladså losseplads.
Gassen bliver nu tilført og omsat i et biofilter. 
 
  
Glatved Losseplads
 
 
 
 
   
Til højre ses den container, der helt fra starten har været brugt til gasindvinding på Glatved losseplads. Til venstre den ny prøvepumpningscontainer, der senere skal indeholde dual-fuel motoren. Den er i princippet udstyret som containeren vist ved Gerringe projektet ovenfor.
Øverst ses en åben, blå container med biofilter, der under prøvepumpningen uskadeliggør metanen via metanoxidering.
 
Lossepladsgassen fra NRGi Lokalvarmes gasindvindingsanlæg på Glatved losseplads på Djursland har fra starten i 1998 været anvendt til varmeforsyning af 3 landsbyer. Gassen omsættes i dag i 400 kW gaskedel, der modtager gas med minimum 42% metan. Det sker fra 13-14 af de ialt 40 etablerede boringer.
Prøvepumpningen har til formål at undersøge, hvor meget gas der kan hentes fra de 26-27 boringer, der ikke suges gas fra.
Prøvepumpningen blev indledt 1. april 2008 og afrapporteres 1. uge i juli. Resultatet er blevet ca 330 kW gas med minimum 35% metan.
 
NRGI Lokalvarme har købt et 100 kWel motorgeneratoranlæg med gnisttænding, som er kommet i drift juni 2009.
Motordriften er indstillet  i 2014 på grund af vigende gasproduktion, idet NRGi Lokalvarme ønsker at prioritere gasforsyningen til varmeproduktion i gaskedlen på varmeværket.
2015 har Reno Djurs, der ejer og driver deponiet overtaget motorcontaineren. Læs mere på siden: Aktuelle Projekter.
 
Ydernæs Losseplads
Til toppen
 
 
1

Borearbejde på Ydernæs losseplads. På 4 arbejdsdage blev der etableret 34 boringer og anlagt 3 faskiner. Boringerne har en diameter på 150 mm.
I baggrunden ses I/S FASANs affaldsforbrændingsanlæg.

2
3

I 3 områder med meget diffus udsivning af gas og høj vandstand blev boringerne erstattet af udgravede faskiner. Den her viste faskine har et areal på ca 20 m2.
Anlægsarbejdet på Ydernæs losseplads blev indledt d. 21. april 2008. Der er etableret 34 boringer og 3 faskiner. Huset til manifold er bygget med 30 stigrør i 3 sektioner.
Prøvepumpningscontaineren ankom til pladsen d. 14/5 og den er udstyret som vist på foto ved Gerringe ovenfor.
Prøvepumpningen blev sat i gang d. 15/5 med gasomsætning i 3 fakler. 2 måneder henne i forløbet pumper vi ca. 175 kW gas med omkring 33% metan.
Prøvepumpningen er blevet indstillet d. 25/8 efter godt 3 måneders indvinding.
Miljøstyrelsen har godkendt afrapporteringen af prøvepumpningen.
Vi har indgået aftale med Næstved kommune om gasindvindingsretten og forventer at indlede driften af et 60 kWel dual-fuel anlæg i januar 2011.
Gasmotoren er kommet i drift i april 2011 og har det første år produceret ca 465.000 kWt over 7.200 driftstimer.

Fladså losseplads
Til toppen
 
2
1
Borearbejdet blev indledt d. 25. juni 2008. Prøvepumpningen er indledt d. 11/8. Gassen omsættes i biofilter i prøvepumpningsperioden.
Der er lavet 24 boringer; 4 er med individuel måle- og reguleringsmulighed koblet til samme transmissionsledning til manifold, som har 20 tilgange. Se foto øverst.
Da der på grund af affaldsmængden og -sammensætningen er tvivl om gasproduktionen har omfang af kommerciel interesse er der i dette projekt valgt en særdeles billig installation. Skabet på foto for neden har afløst de øvrige projekters stålcontainer og den flade, markplacerede manifold(kasse) det normale manifoldhus.
Prøvepumpningen er afsluttet medio oktober og slutrapporten, der konkluderer en kontinuert gasindvinding med minimum 50 kW energiindhold, er godkendt af Miljøstyrelsen d. 20. nov. 2008.
16. april 2009 blev en perkolatbrønd tilsluttet gasindvindingen, hvilket medførte næsten en fordobling af den indvundne energimængde. 
Som nævnt under beskrivelsen af anlægget i Gerringe er motorcontaineren herfra blevet overtaget af AffaldPlus og sat i drift i Fladså.
Senest har vi lavet aftale med AffaldPlus om at overtage gasproduktionen i Fladså og i den forbindelse har vi investeret i et 40 kWel dual-fuel anlæg med en fabriksny John Deere dieselmotor. Anlægget ventes i drift november 2015 med fjernovervågning.
Det producerer ca. 240.000 kWt el om året. 

 
Faxe Miljøanlæg

I samarbejde med affaldsselskabet AffaldPlus, der ejer deponiet, har vi indledt et 3 måneders prøvepumpningsprogram.
Formålet er at få fastlagt gasproduktionen i pladsen med henblik på at beslutte en passende størrelse på det motor-generatoranlæg, der efterfølgende kan omsætte gassen til el- og varmeproduktion.
Gasindvindingsanlægget blev etableret de 2 sidste uger i marts og består af 24 boringer og tilslutninger af 8 perkolatbrønde.
Gassen omsættes i et stort biofilter bestående af friskhakket flis.
Der er bygget et manifoldhus på toppen af deponiet med 32 stigrør. Der er endnu ikke foto fra projektet, men styreskabet har samme indhold og udseende som vist på foto ovenstående fra Fladså losseplads.
Styreskabets enkeltdele skal genbruges i forbindelse med det kommende, permanente motor-generatoranlæg.
Efter knap 2.000 timers prøvepumpning indvindes 65-70 m3 gas/time med et metanindhold på 35-40%, hvilket svarer til en energimængde på ca. 240 kW.
AffaldPlus har i december 2010 bestilt et 130 kWel dual-fuel anlæg til opstart foråret 2011.
 
 
Gasafværgning i Hvalsø:
Til toppen

Efteråret 2010 besluttede vi på opfordring fra Region Sjælland at købe og udstyre en trailer til prøvepumpnings- og gasafværgeopgaver.
Den er udstyret med en manifold med 10 tilgange, gassuger, 2 gasmålere med hver sit måleområde og et styreskab.
Traileren blev opstillet på Stengårdens losseplads i Hvalsø, hvor den i et par år pumpede gas som afværgning fra en ejendom på hjørnet af deponiet.
I 2014 besluttede Region Sjælland at ´overbygge´ den permanente gasafværgning med et 30 kWel dual-fuel anlæg, så gassen nyttiggøres i stedet for at blive uskadeliggjort i biofilter.
Anlægget producerer ca. 175.000 kWt el om året på afværgegassen.
Motoren er udskiftet efter ca. 26.500 driftstimer i foråret 2018.
 
                                    



Referencer i udlandet:
Sydafrika:
I 2005 har vi samarbejdet med Rambøll om et CDM-projekt med forslag til beskrivelse og prisoverslag på gasindvindingsanlæg i Sydafrika.
 
Rusland:
Med COWI har der som led i et JI-projekt været aflagt besøg på russisk losseplads med henblik på forslag til beskrivelse af gasinsvindingsanlæg, prissætning og gasanvendelse på den pågældende losseplads.
 
Ungarn:
Foråret 2006 er der indgået samarbejdsaftale med det store entreprenørselskab Hídépítö i Ungarn, hvor vi som led i teknologioverførsel har lavet gasindvindingsanlæg og leveret prøvepumpningscontainer (pumpeeffekt min. 200 m3 gas/time) til en afsluttet losseplads i Salgótarján. Prøvepumpningen er afrapporteret januar 2007.
Teknisk fungerede gasindvindingen og prøvepumpningen efter planen, men der blev påvist for lidt gas til at firmaet ville etablere elproduktion. 
 
 

Klarkøring af prøvepumpningscontainer i Danmark


Prøvepumpningscontainer på vej til Ungarn

Prøvepumningscontainer i drift i Ungarn
Udveksling af erfaringer

Til toppen


E-mail til Ole Elmose