Christian Præstholm
Organist, musikteoretiker & komponist

Kort biografi

Organist Christian Præstholm er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Hertil kommer to års videregående studier i udlandet – hos professor Susan Landale ved Conservatoire National de Région de Rueil-Malmaison i Paris, hvorfra han opnåede højeste udmærkelse: Prix de Virtuosité à l’Unanimité de Jury, og hos David Titterington og Nigel Allcoat (improvisation) i London.
   Er yderligere uddannet musikteoretiker, og blev umiddelbart efter sin Musikteoretiske Diplomeksamen i 2000 ansat som lærer ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han har undervist i orgel og musikteori indtil 2016.
   Christian Præstholm har givet talrige koncerter over hele Danmark og store dele af Europa, mest i egenskab af solist eller som kammermusiker, men også som orgelimprovisator, komponist og arrangør. Har skrevet og/eller arrangeret værker for kor, orgel, diverse solister og kammerensembler. Især hans mange orgelkoraler har vundet stor udbredelse og spilles i små og store kirker over hele landet.
   Christian Præstholm er organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers.

 

Ønskes flere fotos, kontakt venligst Christian Præstholm